Skip to content
Menu
Web3.dk Erhvervsmediet
  • **Alle artikler kan være betalte
  • Artikler
Web3.dk Erhvervsmediet

Ekstraindtægt med insekt-opdræt

Posted on 21. oktober 202118. oktober 2021

Er du en af de mange, der drømmer om en ekstraindtægt? Så læs med her, og få et par alternative ideer, som bestemt ikke er fuldt udnyttede endnu.

Glem de lette penge

Det er let at blive fristet af de mange tilbud om nemme penge i form at hjemmearbejde med salg af shampoo, plastvarer og hvad der ellers florerer derude. I langt de fleste tilfælde er det hårdt arbejde med meget lidt udbytte, fordi andre i ”kæden” også skal have deres andel.

En bedre løsning (rent udbyttemæssigt) er næsten altid et regulært bijob som avisbud, opvasker eller lignende.

Men for de fleste er det meget sjovere at beskæftige sig med noget, man helt selv styrer og er herre over. Det kunne f.eks. være fritids-havemand, hobbylandbrug, keramikværksted eller lignende.

Et lidt mere vildt skud kunne være insekt-opdræt. Tro det, eller ej, men det kan der faktisk være penge i.

Salg af insekter

De færreste er klar over, at der er et ganske stort marked for levende insekter. De bruges af hobbyfolk som foder til eksotiske kæledyr (der lever af insekter). Enhver dyrehandel har hundemad og kattefoder, men levende insekter er svære at opdrive. Så her er en niche du kan opdyrke, hvis du har lyst og mod på noget utraditionelt.

Insekterne kan i starten f.eks. udbydes på DBA, De Gule Sider og lignende. I det lange løb vil du dog kunne opbygge en fast kundekreds. Kæledyrene skal have mad, og det bliver de ved med at skulle hele livet.

Hvilke insekter kan man opdrætte?

Mulighederne er utallige, men der er flere parametre at overveje, før du vælger, hvilket eller hvilke insekter du vil gå i gang med.

Først og fremmest skal det selvfølgelig være en art, der er nem at omsætte i praksis. Eller med andre ord – en art, som mange bruger til foder. De mest brugte er nok fårekyllinger, græshopper, larver og kakerlakker. Du kan evt. læse mere om forskellige foder-insekter her.

Fordelene ved insektopdræt

Du tænker måske, at opdræt af dyr kræver en farlig masse plads, men det er slet ikke nødvendigt, når det handler om insekter. I princippet kan du nøjes med et klædeskab og stadig skabe en fornuftig ekstraindtægt.

Lidt mere plads giver flere muligheder, men hvis du blot har et ledigt kælderrum, et gæsteværelse eller lignende, er der virkelig muligheder. I USA er der rigtig mange, der har den slags bibeskæftigelse, men herhjemme er det ikke så udbredt, så der er masser af muligheder for business.

Alt efter hvilket insekt du vil opdrætte, får du sandsynligvis brug for nogle reoler og plastkasser til formålet. Og så naturligvis nogle insekter til at starte produktionen på. Men alt i alt er det billigt at komme i gang.

 

 

Seneste indlæg

  • Opnå hurtigere og mere præcis finansiel konsolidering med OneStream
  • Hjælp til WordPress – sådan får du dit website til at spille
  • Håndklæder med logo – effektiv branding i hverdagen
  • Brug påskeæggene som en del af en fælles fejring
  • Hvad er SEO for små virksomheder? – Grundlæggende strategier og praktiske tips

Arkiver

  • maj 2025
  • april 2025
  • marts 2025
  • februar 2025
  • januar 2025
  • december 2024
  • november 2024
  • oktober 2024
  • september 2024
  • august 2024
  • juli 2024
  • juni 2024
  • maj 2024
  • april 2024
  • marts 2024
  • februar 2024
  • januar 2024
  • december 2023
  • november 2023
  • oktober 2023
  • september 2023
  • august 2023
  • juli 2023
  • juni 2023
  • maj 2023
  • april 2023
  • marts 2023
  • februar 2023
  • januar 2023
  • december 2022
  • november 2022
  • oktober 2022
  • september 2022
  • august 2022
  • juli 2022
  • juni 2022
  • maj 2022
  • april 2022
  • marts 2022
  • februar 2022
  • januar 2022
  • december 2021
  • november 2021
  • oktober 2021
  • september 2021
  • august 2021
  • juli 2021
  • juni 2021

Kategorier

  • Artikler

Obsidian Digital A/S
Per Henrik Lings Allé 4, 5
CVR: 37407739
Info(at)obsidian.dk

©2025 Web3.dk Erhvervsmediet | Powered by SuperbThemes!