Hvis du bruger Twitter, så kan du i øjeblikket følge med i lidt af en krig:
Web3 bliver af nogle kaldt fremtiden. Nogle tror, at vi står lige på tærsklen til fremtiden. Andre siger, at det er varm luft fra personer, der bare prøver at tjene kortsigtede penge.
Men hvad er web3 egentligt? At forstå det går forud for at kunne vurdere, om det er nu eller senere, web3 overtager fra web2.
Her er den korte historie:
- Web1: Det første internet var “read only”. Det var svært til umuligt at lave websites. Du kunne browse lidt information, men det var svært tilgængeligt. Tænk internettet i starten af 1990’erne.
- Web2: Nu bliver det “read / write”. Web2 opstår i starten af 2000-tallet med mange af de store tjenester, vi kender i dag. Tænk Google, Facebook og Twitter. Web2 er centraliseret og ejet af få og store virksomheder, men det er tilgængeligt for alle og alle kan bidrage. Det koster tæt på ingenting at købe et domæne og bidrage til internettet.
- Web3: Nu er det read, write og OWN. Web3 handler om, at du nu skal eje en del af internettet og at du selv skal fx tjene penge på dine værker frem for store platforme.
Web3 er i høj grad drevet af blockchain og al innovationen i dette led. Man taler om NFTs – Non Fungible Tokens – som en del af den teknologi, der faktisk muliggør ejerskab i web3.
Eksempel på web3: I dag kan du lave ejendomsinvestering på to måder. Du kan enten købe en bog om emnet og selv gå i gang eller du kan lægge dine penge ind i en fond, der gør det for dig. I fremtiden kan du måske med web3 købe tokens i en platform, der investerer dine penge for dig og løbende betaler udkast i form af de samme tokens. Dit ejerskab er verificeret via blockchain og alle andre kan se dine procenter.
En god Twitter-konto at følge, hvis du gerne vil følge med i diskussionen om web3 fra en person, der er fan, men samtidigt forholder sig kritisk til det, er denne.
Sikkert er det, at web2 på et tidspunkt bliver optaget af web3. Men det er straks mere tvivlsomt, om det tidspunkt er nu, eller om vi er alt for tidligt med på bølgen her. Det er også tvivlsomt, om web3 reelt er en ændring til web2, eller om det lige nu er en mulighed for, at der kan tjenes penge på lykkeriddere. Det sker i hvert fald.