Søvn er noget af det vigtigste for dit ve og vel, og det er nødvendigt med så meget søvn om natten som muligt. En af de allervigtigste forudsætninger for en god søvnkvalitet er mørke. Forstyrres du tit af lys, vil du med stor sandsynlighed få en bedre søvn med sovemasker.
Hvorfor skal du anskaffe dig en sovemaske?
De bedste sovemasker på markedet er designet til effektivt at blokere alt lys og give dig en rolig nattesøvn. Du har nemlig brug for mørke for at sove, og jo mørkere dit soveværelse er, jo bedre.
Mørke bidrager til udskillelsen søvnhormonet melatonin, der signalerer til hjernen, at det er nat og dermed tid til at falde til ro og sove. For meget lys i rummet, du sover i, har en opkvikkende effekt og øger dit aktivitetsniveau, hvilket jo er uhensigtsmæssigt, når du prøver at falde i søvn.
Med en sovemaske bliver du ikke forstyrret af de lyse nætter i sommerhalvåret, lys fra lygtepæle, eller dagslys hvis du arbejder om natten og sover om dagen.
Desuden er en sovemaske virkelig velegnet, når du rejser, da du får mulighed for at tage en hurtig lur på farten.
Silkesovemasker er de mest populære
Der findes sovemasker i stort set alle materialer, du kan tænke dig. Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvilket materiale du foretrækker og kan have på i længere tid.
Ønsker du en bedst i test sovemaske , bør du vælge en af silke. Silke er et af de blødeste materialer og er meget skånsom for huden. Derudover er det kølende, fugtabsorberende og åndbart, så det altid er behageligt at sove med.
Er silke ikke for dig, kan du i stedet vende blikket mod bomuld og lycra, hvilket kan kombineres med memory foam, så masken bliver tilpasset dit ansigt. På den måde kan du sove hvor som helst og når som helst.